Gaver fra genbrug
juni 18, 2019

Rejs ud med børn!

 

Frihed til at være sammen

Ingen tid og sted

Ingen krav, ingen plejer, ingen burde

Bare være

Mærke jorden, solen, vinden

Høre havet og det knitrende sand

 


Drømmer du om at sætte hverdagen på standby og få tid og nærvær med dem du holder af?

Det kan lade sig gøre og er sikkert ikke så svært, som du umiddelbart tror.

Vi rev et år ud af kalenderen, sagde farvel til vores liv herhjemme og tog springet ud i

verden med natbleer til det ene barn, skolebøger til det andet og ellers intet andet end hinanden og en taske på ryggen.

Det var en fantastisk år med oplevelser, som har sat sig spor i os,

som vil præge vores liv fremover og som har givet os en stærk fællesskabsfølelse som familie.

Går du med en lille spirende drøm om at gøre noget andet så kan jeg kun opfordre dig til at

forfølge det! 

Hvordan griber man det an? Det kan du læse mere om i de øvrige indlæg.

Kommentarer og spørgmål er velkomne.


 

"Hvis du tænker for længe på næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben"…, siger et kinesisk ordsprog. Hertil har Søren Kierkegaard modstykket: “At vove er at miste fodfæstet et øjeblik, ikke at vove er at miste sig selv.”, for nu at blive i bentøjsmetaforikken. Begge citater alluderer til mod og handling og kan ses som en opfordring til at turde tage skridtet ud i det ukendte. Gør man det ikke, vil konsekvensen være en middelmådig og passiv tilværelse på autopilot.
Der er mange måde at være modig på og mange måder at udvikle sig og flytte sine grænser på. Det er ikke så vigtigt, hvordan man gør det, men jeg tror, at det er vigtigt altid at være i bevægelse, være nysgerrig og turde udfordre sig selv på sine holdninger, sine vaner, tankemønstre og livsanskuelse. Når man stopper med at bevæge sig, sætter ligegyldigheden ind og vores kostbare tid går uden at vi rigtig mærker det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *